Kusine-fnidder

[Charlotte af Hamin]

Lyanna af Genlith

Det var rigtig blevet november. Aftenen var tåget, som den blonde komtesse Charlotte begav sig fra sin faders hus og et par huse længere hen ad gaden, for at standse op foran sin farbrors hus. En tjener åbnede døren allerede inden hun havde løftet hånden for at banke på døren.

Hun blev vist ind i den store hall, hvor en anden tjener tog hendes tunge og varme kappe, som var blevet våd af tågen. Lige så var hendes hår, som hun ganske yndefuldt nemt og nydeligt fik styr på igen. Døren indtil en varm stue blev åbnet, og uden yderligere venten, gik hun ind i den. Der var dækket op til te, og ilden i pejsen knitrede ganske let.

Et varmt og kærligt smil hvilede på Charlottes læber, da hun fik øje på sin mørkhårede kusine. "Åh min kære!" Udbrød hun varmt og med armene bredt ud. "Det er alt for længe siden sidst!"

[Lyanna af Genlith]

Efter hun var vendt tilbage til hovedstaden var der en del familie at få genoptaget kontakt til igen. Charlotte var dog altid en kærkommen fornøjelse. Derfor var stuen også blevet gjort klar, ilden knitrede lystigt og teen var serveret, hvilket fik hele stuen til at dufte af kanel. Ryggen var rank som Hertugens ældste datter stod klar til at modtage sin kusine.

"Charlotte," hilste hun varmt og søgte ind i hendes favntag, gav hende et varmt klem. "Bestemt. Alt for længe." Hun smilede og fejede en krøllet lok væk fra ansigtet, før hun satte sig hen i sofaen med hende. "Hvordan går det dig?"

[Charlotte af Hamin]

Ja, det var virkelig alt for mange måneder siden, at hun kunne ligge armene omkring sin yndlingskusine. Aldersforskellen mellem dem havde aldrig været et problem for Charlotte. Hun elskede Lyanna, som var hun en lillesøster. "Flere måneder!" Sagde hun med et smil og fulgte med hen til sofaen, hvor hun satte sig ned med ynde, der var indøvet for mange år siden. "Åh, det må du virkelig ikke spørge om! Jeg er midt i en stor opgave i økonomi," sagde hun med et smil og lænede sig frem for at skænke op til dem begge to. Hun var vokset lige så meget op i dette hus, som hun var i sit eget, at hun straks opførte sig netop som om, at de to kusiner ikke blot var kusiner. "Jeg har virkelig hat travlt. Moder og fader nyder, at deres datter ikke bare sidder på sine to små fine hænder, og hænger derhjemme," hun blinkede drillende til Lyanna. "Men nu du er her, så kommer jeg slet ikke til det! Fortæl mig nu... Hvordan går det med dig?"

[Lyanna af Genlith]

Hun nikkede, interesseret omkring kusinens studier. Det var ikke selv noget, hun havde tid til, når hun både skulle lære, hvordan man skulle drive et len og så selvfølgelig sin undervisning i Gaven. Derfor var det også skønt, når Charlotte fortalte om det.

"Du er så inspirerende med dine studier," fortalte hun med oprigtig fascination og smilede ivrigt, da opmærksomheden faldt på hende. "Det går... Rigtig godt." Hendes smil blev sødmefuldt. "Efter jeg er blevet introduceret til hoffet, har jeg fået en del opmærksomhed af Ridder Blake af Jesla." Hendes kinder blev lidt varme.

[Charlotte af Hamin]

Hun slog afværgende ud med hånden, da Lyanna roste hende. Men hun smilede alligevel stolt over, at hendes kusine fandt det interessant. "Dine studier er da mindst lige så spændende! Og inspirerende!" Forsvarede hun med let røde kinder.

Dog gled talen om studier helt i baggrunden, da Lyanna talte om mænd. Det havde sjældent været et mene mellem dem. Mest fordi det ikke som sådan interesserede Charlotte og fordi Lyanna nok ikke helt havde oplevet dem endnu. "Ej! Du kan ikke bare sig sådan og så få røde kinder!" Udbrød hun leende og rakte en kop te over til Lyanna, inden hun selv tog en kop op i hænderne. "Jesla... Han er bror til Grev Jasson ikke? Og storebror til... Åh. Christine af Jesla?" Hun så spørgende på kusinen for at få bekræftet sine observationer.

[Lyanna af Genlith]

Hun sænkede forlegent blikket, da Charlotte vendte komplimentet til hendes egne studier. Det var længe siden, hun havde gjort store fremskridt, men hun prøvede i det mindste hver dag.

Latteren og nysgerrigheden fik hende kun til at blive mere rød i kinderne, mens hun tog imod koppen. Det var underligt at være i fokus på den måde, når det kom til mænd. Det var så uvant, især fordi Charlotte aldrig havde talt så meget om det. "Jo, han er imellem de to," nikkede hun. Hun kendte dem alle tre fra familiefester. "Han er ganske.. Charmerende."

[Charlotte af Hamin]

Hendes øjne spillede. Det var underligt, at kusinen skulle være den, der først fandt mænd charmerende. Men på den anden side, så føltes det også mest naturligt. Charlotte havde jo aldrig haft de ambitioner. Og hun havde ikke en pligt som lensarving på sine skuldre. Hvilket hun hver dag takkede for. "Åh! Han er jo din fætter!" Udbrød hun, og kunne nu genkende sig mandens ansigt. "Jeg har ikke selv talt med ham, men med hans lillesøster," fortalte hun og pustede ganske let på teen. "Men du trækker lidt på det. Er han mere end charmerende?"

[Lyanna af Genlith]

Hun trak på de spinkle skuldre og nikkede let. "Ja, det er sandt." Det hang hun sig dog ikke så meget i. Det var immervæk ikke uset blandt adelen. Desuden var Blake en respekteret og dygtig ridder. "De er nogle dejlige mennesker," konkluderede hun, før rødmen blev dybere. "Han viste mig universitetet og parken. Det var slet ikke til at stå for." Hvilket hun heller ikke havde gjort, da de havde set hinanden senere. Hun havde sådan lyst til at fortælle det, men noget holdt hende tilbage.

[Charlotte af Hamin]

Hun elskede at se Lyanna med de røde kinder, og det glædede hende virkelig, at kusinen måske havde fundet noget, som var værd at beholde. "Det glæder mig så meget Lyanna," sagde hun og rakte over for at give kusinens hånd et klem. "Han er ud af en god familie, og jeg har hørt lidt om hans bedrifter som ridder. Han er bestemt noget værd," hun blinkede og nippede ganske let til teen. "Vent lige lidt... Sig mig... Har du slet ikke set universitetet før?" Hun gjorde store øjne, og så på kusinen. Det var næsten uhørt, at hun ikke havde opdaget det noget før, så hun selv kunne have vist Lyanna rundt.

[Lyanna af Genlith]

"Ja, netop," istemte hun, begejstret over at veninden også kunne se, hvor godt et parti, han var. Måske hun så også ville kunne overbevise sin far. Fornøjet nippede hun til den krydrede te, før hun måtte fnise lidt over kusinens forvirring. "Nej, desværre. Det er ikke meget, jeg har nået at se til byen i den tid, jeg har været her. Jeg har mest været hjemme med undervisning og pligter eller ved hoffet," forklarede hun med et sigende smil.

[Charlotte af Hamin]

Hun rystede opgivende på hovedet. "Ej altså Lyanna," sagde hun,, men smilede dog varmt imens. "Godt nok er han et godt parti, men jeg vil helst ikke stå i skyggen af så ædel en mand," hun blinkede igen drillende. "Jeg vil også have chancen for at vise dig noget af byen," hun nippede ganske let til teen og begyndte allerede at tænke på de forskellige steder, som Ridder Blake garanteret ikke havde taget kusinen. "Jeg vil gerne vise dig biblioteket. Det er der jeg bruger de fleste af mine vågne timer, når jeg ikke har undervisning," hun ville virkelig gerne også have chancen for at se sin kusine lidt mere.

[Lyanna af Genlith]

Hun kunne ikke lade være at fnise piget, da Charlotte talte og rystede så på hovedet. "Selvfølgelig ikke." Der var ingen tvivl om, at hun gerne ville tilbringe lidt tid sammen med sin yndlingskusine. "Det ville glæde mig at se, jeg har hørt det skulle være absolut betagende." Hun smilede oprigtigt og tog endnu en tår af teen. Hun havde ikke været ved biblioteket endnu og selvom hun gerne ville tilbringe tid med Blake, gav det fin mening at se det med kusinen i stedet.

[Charlotte af Hamin]

Hun løftede sin frie hånd og lagde den foran munden, fordi hun heller ikke kunne lade være med at fnise piget, da Lyanna gjorde det. "Betagende er ikke ordet!" Udbrød hun og lo ganske let og nippede selv til sin te. "Det er simpelthen fantastisk! Jeg er ret sikker på, at vi har det flotteste bibliotek i hele verdenen," drillede hun og befandt sig lige så godt i kusinens selskab, som hun huskede det. "Åh ja!" hun slog hånden op for munden, som hun kom i tanke om noget hun havde glemt at fortælle Lyanna om.

[Lyanna af Genlith]

Charlottes entusiasme var smittende og hun smilede bredt, mens hun betragtede kusinen, der fortalte. Det var simpelthen så skønt at høre folk tale om ting eller steder, de holdt af. "Det vil jeg se frem til at se," erklærede hun og kunne ikke lade være at smile bredt i forventning til det. Så vippede hun hovedet på skrå ved udbruddet. "Hvad er der?" spurgte hun med et nysgerrigt smil om læberne.

[Charlotte af Hamin]

Hun rystede på hovedet. "Du nægter at tro det," erklærede hun til at starte med, og kunne selv ikke helt forstå det. "Enkegrevinden af Meron har inviteret mine forældre og mig til middag imorgen aften!" Hun lagde ikke skjul på, at hun var overrasket over det. "Jeg kommer så sjældent til disse arrangementer. Mine forældre deltager naturligvis i dem, men jeg bliver så sjældent inviteret," og hun havde indtil nu endnu ikke fundet ud af hvorfor.